Husk Glemt password
sitemap

2013-05-05 : Fødselsdag, søndag
 


Gl. Kirkevej 1
2605 Brøndby
Kontakt os




Bloggen er skrevet af
Jørn Geipel
Først og fremmest et kæmpe tillykke til danmarks bedste og sjoveste fodboldfanforening. Jeg tror ikke det er muligt konkret at måle den effekt Brøndby Support har haft og stadig har på den danske fodboldfanscene.

Jeg har været medlem siden 2005 og er således ikke en af ”de gamle”, men har dog været brøndbyfan siden jeg slog mig ned på vestegnen i 1990. At jeg ikke valgte at melde mig ind i foreningen før, har jeg sådan set ikke nogen undskyldning for, andet end at der var andre ting der havde min interesse dengang.

Som de fleste nok ved, så lægger jeg mit primære arbejde i BS ved at være frivillig i Hytten og ind i mellem også på busture. Et arbejde som jeg er utrolig glad for og som har givet mig nogle venskaber for livet. De frivillige i foreningen yder en kæmpe indsats for at give deres medfans en god oplevelse til både hjemme- og udekampe.

Hvad betyder foreningen så for mig og andre fans, udover at Hytten holder åbent og der arrangeres busture til hele Danmark og også Europa?

Samarbejdet med klubben, som i tidens løb har afstedkommet masser af forbedringer for fansene på stadion. Det sidste større tiltag er lige blevet færdig på stadion, med det nye capotårn, som er blevet til i samarbejde mellem BS, Alpha og klubben.

Det politiske arbejde i DFF (Danske Fodbold Fanklubber), hvor der også ydes en kæmpe indsats. Som for eksempel har været medvirkende til at awaykortet blev taget af bordet og begravet. Til stadighed arbejdes der også her politisk for at forbedre forholdene for os fodboldfans.

Brøndby Tifo, som BS støtter med et stort beløb er også en del af arbejdet, som giver fansene nogle fantastiske oplevelser på stadion.

Sidst med ikke mindst byggeriet af den nye Hytte som er blevet i stand gennem et samarbejde mellem BS og Brøndby Kommune. Vi glæder os sindssygt meget til at den snart står klar.

Det var kun nogle få af de ting, som gennem årene har været med til at gøre Brøndby Supports indsats for fodboldfans til noget unikt.

Der er i dag mange fanfraktioner som støtter vores elskede klub på hver sin måde. Som bidrager med masser af positive tiltag, der gør det sjovt at gå til fodbold.

Men det hele startede med Brøndby Support, som lagde grunden til at brøndbyfans i dag regnes for at være danmarks sjoveste, vildeste, mest højlydte og stemningsgivende fans.

Tak for det!!







Blogindlæg er udelukkende et udtryk for skribentens egen holdning.
Brøndby Support påtager sig derfor ikke noget ansvar for indholdet.



30.09.2018 Brøndby IF - AC Horsens Superligaen
Kl. 18:00
07.10.2018 Aab - Brøndby IF Superligaen
Kl. 18:00   >  Billetter
28.10.2018 FCM - Brøndby IF* Superligaen
Kl. 15:00
04.11.2018 Brøndby IF - fck* Superligaen
Kl. 15:00
11.11.2018 Brøndby IF - AGF* Superligaen
Kl. 15:00