Husk Glemt password
sitemap

2013-05-05 : Fødselsdag, søndag
 


Gl. Kirkevej 1
2605 Brøndby
Kontakt os




Bloggen er skrevet af
Claus Højer Sterup

Søndagens kamp i Aalborg bød på et indslag med blå/gule fans i negativ fokus da Onsides kommentatorer og studieværter valgte at opføre et fiktivt drama for åben skærm.

Efter 11 minutters spil valgte kampens dommer Michael Svendsen at stoppe spillet med den begrundelse, at de fans, der havde taget opstilling på rækværket i udebaneafsnittet, ville kunne nå spillerne på banen med deres flag. De skulle derfor ned fra rækværket før kampen kunne fortsætte. Episoden tager små 5 minutter og det mest dramatiske er da en enkelt fan af det lokale kontrollørkorps bliver trukket noget hårdhændet over rækværket. Det medfører ikke uventet en reaktion fra andre fans i udebaneafsnittet, men der bliver hurtigt lagt en dæmper på gemytterne af atter andre fans der samtidig får folk ned fra rækværket.

Den udlægning er dog ikke den samme man kan høre fra Onsides kommentatorer og studieværter under og efter kampen. Her udspiller der sig lidt af et drama med de blå/gule fans i hovedrollen. Gamle travere som ”fanregister” og ”tomme tribuner” bringes hurtigt på banen og man sidder blot og venter på at der stilles om til en ekspert i fankultur eller måske ligefrem en politiker der kan gøre os alle meget klogere på det hele.

Uheldigvis for den dramatiske udlægning af historien toner Ole Palmå i stedet frem på skærmen og tager gassen af ballonen med rolige og velovervejede udtalelser. Vi bliver præsenteret for en nøgtern fremstilling af begivenhederne og deres mulige årsager. Og Ole Palmå fremhæver i mine øjne en vigtig pointe som er interessant at dvæle lidt ved.

Han fremhæver at der hersker forvirring omkring hvad det er der har fået dommeren til at stoppe spillet. Havde det stået bøjet i neon med det samme, kunne man formentlig have undgået at spillet lå stille i 5 minutter og fansene kunne have fundet mere fast grund under fødderne end rækværket, uden hårdhændet indblanding fra de lokale kontrollører. En anden god gang skulle man måske overveje at stoppe spillet, giv en klar besked til de medrejsende kontrollører og lade dem om at snakke med de folk på tribunen de ved kan snakke resten til rette.

Nøgleordene for sådan en løsning er kommunikation med og tillid til fansene, noget mange klubber og DBU bør blive meget bedre til. Det moderne Brøndby IF har heldigvis allerede en fornuftig dialog med langt de fleste fans og derfor er de i stand til at afdramatisere en hændelse som den i går. 

Det ville klæde Onside om de i stedet for at jagte sensationer gik i Brøndby IF’s fodspor. Det er muligt den objektive journalistik ikke sælger så mange reklamer som sensationer, men på den lange bane skader man sit eget produkt ved at dæmonisere de der i bund og grund er essentielle for produktets værdi. Et godt sted at starte kunne være at lade fansene komme til orde i de programmer hvor fansene er et tema.







Blogindlæg er udelukkende et udtryk for skribentens egen holdning.
Brøndby Support påtager sig derfor ikke noget ansvar for indholdet.



26.11.2017 Silkeborg IF - Brøndby IF Superligaen
Kl. 18:00   >  Billetter
03.12.2017 SønderjyskE - Brøndby IF Superligaen
Kl. 16:00   >  Billetter
10.12.2017 Brøndby IF - AGF Superligaen
Kl. 18:00   >  Hytten
11.02.2018 Lyngby BK - Brøndby IF* Superligaen
Kl. 15:00   >  Billetter
18.02.2018 Aab - Brøndby IF* Superligaen
Kl. 15:00   >  Billetter