Husk Glemt password
sitemap

2013-05-05 : Fødselsdag, søndag
 


Gl. Kirkevej 1
2605 Brøndby
Kontakt os




Bloggen er skrevet af
Johnny Sjørslev

I de sidste par uger har Henrik Jensen snakket Brøndbys chancer i medalje-striden lidt ned. Samtidig har han pointeret, at Bernburg ikke bliver "frelseren" lige foreløbig, så det virker lidt som om, at Henrik Jensen forsøger sig med en halv Mourinho med skrue. Altså det med, at træneren går ud og flytter fokus fra holdet og enkelte spillere for derigennem, at give dem lidt ro og tone forventninger til dem ned.
 
Og jeg forstår ham selvfølgelig godt. Vi er i en opbygningsfase, hvor holdet endnu ikke rigtig har fundet sig selv, og hvor resultaterne og præstationerne mildt sagt har været svingende. Men alligevel var det rigtig fedt, at se Mike Jensen folde sig ud på Tv2 news og holde fast i, at vi skal da have den 2. plads.
 
For det SKAL vi da gå efter - stenhårdt. Og jeg ved, at der, efter et lidt turbulent efterår, omkring holdet og blandt fansene er en udbredt holdning om, at nu skal den have en skalle på lægterne her til foråret, - ikke mere fokusering på Bjerregaard, det Ny Brøndby, og alle de millioner som vi ikke har, men i stedet for - opbakning, fuld gas, for at få spillerne til at tro på det, og mærke, at vi er der, på tribunen, for dem...
 
Det er da klart, at det smerter lidt i mit hjerte, at jeg her, halvvejs i sæsonen, ikke kan få lov til at tro, håbe og drømme om et mesterskab, - men når tingene nu er som de er, så kan sølvet jo blive til det rene guld. For en 2. plads giver adgang til Champions League kvalifikation og selv om dette bliver en lang og slidsom vej, så er der ingen anden vej for Brøndby - vi hører til i det selskab, vi er det selskab, for fanden da, vi er jo BRØNDBY...
 
Men for at dette skal lykkes, så skal vores eget spil fungere, - ikke mere spille på de andre holds præmisser, - vi skal skabe spille, dominere banen, og frem for alt begynde at finde det gen-pres frem, som er det essentielle i moderne fodbold, - og selvom vores trup er ung og uprøvet, - så kan vi gøre det i fællesskab, - jeg tror på os, jeg tror på det vi kan gøre i fællesskab, og jeg glæder mig til på søndag, - for så begynder rejsen mod det sølv, som lugter betænkeligt meget af guld...







Blogindlæg er udelukkende et udtryk for skribentens egen holdning.
Brøndby Support påtager sig derfor ikke noget ansvar for indholdet.



26.11.2017 Silkeborg IF - Brøndby IF Superligaen
Kl. 18:00   >  Billetter
03.12.2017 SønderjyskE - Brøndby IF Superligaen
Kl. 16:00   >  Billetter
10.12.2017 Brøndby IF - AGF Superligaen
Kl. 18:00   >  Hytten
11.02.2018 Lyngby BK - Brøndby IF* Superligaen
Kl. 15:00   >  Billetter
18.02.2018 Aab - Brøndby IF* Superligaen
Kl. 15:00   >  Billetter