Husk Glemt password
sitemap

2013-05-05 : Fødselsdag, søndag
 


Gl. Kirkevej 1
2605 Brøndby
Kontakt os



På søndag går turen til Farum hvor Brøndby IF møder FC Nordsjælland kl. 16.00. Drengene har brug for maksimal opbakning til denne kamp, så der kan følges op på søndagens dejlige 5-0 sejr over HB Køge.

Der har i den seneste tid været meget fokus på de markant høje priser, vi som Brøndbyfans skal betale for at følge vores hold. Brøndby Support og fangruppen Alpha er i dialog med FC Nordsjælland, som er en af de klubber, der har en stor prisdifferentiering på almindelige kampe og kampe mod bl.a. Brøndby IF.

Vi har i dag deltaget i et konstruktivt møde, hvor deltagere fra FC Nordsjælland, Brøndby IF, Brøndby Support og Alpha talte om muligheden for at kunne nedbringe billetpriserne, når vi til fremtidige kampe gæster Farum Park. Mødet var positivt og vi forventer os meget af denne dialog fremover.

Til kampen på søndag vil der være følgende nye tiltag omkring sikkerhed:

- Brøndby IF øger antallet af egne vagter fra deres frivillige kontrollørkorps, således at FCN mindsker deres udgift til dyre vagter udefra.

- Grundet tidligere episoder med ødelagte toiletter og andet hærværk på faciliteterne vil der stå en af Brøndbys egne frivillige kontrollører foran toilet-indgangen.

Da udgiften til dyre eksterne vagter samt udgifter til hærværk har været nogle af hovedgrundene til, at man fra FC Nordsjællands side har den store prisdifferenciering til vores kampe, håber vi, at der med disse tiltag vil være grobund for fremover at kunne reducere billetprisen væsentligt og komme ned i et mere fair prisleje som vi ser mange andre steder i Superligaen.

Vi opfordrer alle til at respektere disse nye tiltag, således at alle involverede parter kan få en positiv oplevelse med i bagagen, når der efterfølgende skal følges op på tiltagene. Vi opfordrer desuden til at alle tager godt imod Brøndby IF's frivillige kontrollører, som jo ligesom os selv er Brøndbyfans - også når bølgerne går højt under kampen.

--

Der vil før kampen fra kl. 14.00 være prematch-arrangement på græsplænen bag udebanetribunen, hvor FC Nordsjælland har lovet at diske op med yderst rimelige priser på fadøl, sodavand og cider.

Du kan komme til Farum på følgende måder:

Købe billet til Brøndby Supports bustur (denne bustur er nu UDSOLGT).

Deltage i den fælles togtur fra Københavns hovedbanegård (A-toget mod Farum kl. 12.53)

Billetter til stadion kan købes her (der er gebyr pr. køb online) eller i billetskuret før kampen. Der skal IKKE navn på billetten til denne kamp.

Vel mødt!

Brøndby Support

--

Støt Brøndby Tifo og få kulør på tribunerne!



26.11.2017 Silkeborg IF - Brøndby IF Superligaen
Kl. 18:00   >  Billetter
03.12.2017 SønderjyskE - Brøndby IF Superligaen
Kl. 16:00   >  Billetter
10.12.2017 Brøndby IF - AGF Superligaen
Kl. 18:00   >  Hytten
11.02.2018 Lyngby BK - Brøndby IF* Superligaen
Kl. 15:00   >  Billetter
18.02.2018 Aab - Brøndby IF* Superligaen
Kl. 15:00   >  Billetter