Husk Glemt password
sitemap

2013-05-05 : Fødselsdag, søndag
 


Gl. Kirkevej 1
2605 Brøndby
Kontakt os



Brøndby Support opfordrer til at blive væk fra kampen mod FC København i Parken torsdag den 5. april. Fans skal hverken kriminaliseres eller behandles som dyr. Og regningen skal heller ikke tørres af på fansene.

Gå aldrig tilbage til en fuser, lyder en gammel vending.

Og en fuser er netop, hvad det er, når man tvinger udeholdets fans til at lade sig transportere i busser til Brøndby IF's kampe mod FC København.

Det viste kampen på Brøndby Stadion tydeligt, da kun 24 fans af udeholdet dukkede op til kampen, mens resten af fanskaren boykottede festen den 20. november sidste år.

Bustransporter skader mangfoldigheden blandt fansene mere, end de løser problemer med sikkerheden, som er undskyldningen for selve tiltaget.

Alligevel mener klubberne og myndighederne, at bustransporter – de såkaldte bubble matches – er vejen frem.

- Vi har i Brøndby Support en god dialog med Brøndby IF og Københavns Vestegns Politi, og over for både klubberne og myndighederne har vi gjort klart, at vi ikke mener, at obligatorisk transport er vejen frem, siger Sarah Agerklint, næstformand i Brøndby Support.

Derfor opfordrer Brøndby Support til ikke at købe billet til kampen. I stedet vil vi opfordre til at støtte op om de fantiltag, der bliver stablet på benene på selve derby-dagen.

- Det er vores eneste måde, hvorpå vi kan fortælle omverdenen, klubberne og myndighederne, at vi ikke vil behandles som kriminelle – eller endnu værre, dyr – fordi vi ønsker at se en fodboldkamp, siger Sarah Agerklint.

Fans skal ikke betale gildet

- Brøndbys fanskare rummer folk fra hele landet, og i særdeleshed hele København. I Brøndby Support synes vi ikke, at det kan være rigtigt, at de mange fans skal bruge ekstra tid og flere penge, fordi de vil se en fodboldkamp mellem Brøndby IF og FC København, siger Sarah Agerklint.

Med tiltaget tvinger klubberne og myndighederne Brøndby IF's fans til at tage til Brøndby Stadion, for at de kan fragte sig til Parken i en bus – og de skal også tilbage via Brøndby igen.

Udgiften? Den hænger fansene på.

- Det finder vi urimeligt, for den enkelte fan kan ikke vælge tiltaget fra, siger Sarah Agerklint og tilføjer:

- I Brøndby Support mener vi, at klubberne i stedet bør kigge på mulighederne for ordentlige prematch-arrangementer, for eksempel foran udebaneafsnittet i Parken. Det vil gøre det attraktivt for fans at møde op dér, og så har politiet samlet alle fans ét sted.

FCKFC og flere uofficielle grupperinger har allerede varslet en boykot af kampen. Det er første gang i historien, at fangrupper i begge lejre boykotter den samme kamp.

- Det er ikke med vores gode vilje, at vi opfordrer folk til at blive væk, for vi vil selvfølgelig allerhelst kunne give spillerne den ultimative opbakning denne dag. Det er bare den eneste måde, hvorpå vi kan markere, at her sætter vi grænsen, siger Sarah Agerklint.

 

Læs også:

Alpha boykotter derby

Møde mellem Brøndby Support og Vestegnens Politi

Bustransport holder ikke uromagere væk

Positiv dialog med FC Nordsjælland om billetpriser



26.11.2017 Silkeborg IF - Brøndby IF Superligaen
Kl. 18:00   >  Billetter
03.12.2017 SønderjyskE - Brøndby IF Superligaen
Kl. 16:00   >  Billetter
10.12.2017 Brøndby IF - AGF Superligaen
Kl. 18:00   >  Hytten
11.02.2018 Lyngby BK - Brøndby IF* Superligaen
Kl. 15:00   >  Billetter
18.02.2018 Aab - Brøndby IF* Superligaen
Kl. 15:00   >  Billetter