Husk Glemt password
sitemap

2013-05-05 : Fødselsdag, søndag
 


Gl. Kirkevej 1
2605 Brøndby
Kontakt os



Brøndby IF fylder som bekendt 50 år d. 3. december i år.

Lørdag d. 21. juni markerer vi de 50 år med en stor fodboldturnering for alle Brøndbyfans på banerne foran 1964.

Turneringen, som officielt hedder "Brøndby IF 50 års Fan Cup" arrangeres i fællesskab på tværs af grupperingerne - officielle som uofficielle og vi håber, at rigtigt mange Brøndbyfans vil deltage og være med til at skabe en rigtig fed dag (og nat). Vi spiller med 7 på banen af gangen og med max 10 på hvert hold.

Efterfest i Hytten
Efter turneringen ryger vi alle sammen i Hytten, hvor der vil være spisning og underholdning. Så reservér hele dagen og aftenen til en festdag med fejring af Brøndby IF sammen med en masse medfans.

Ønsker man ikke spille fodbold, er man naturligvis velkommen til at komme og kigge på og få en hyggelig dag på sidelinjen. 

Endelige tider følger senere
De endelige tider afhænger af, hvor mange hold vi bliver, men vi starter op i løbet af formiddagen, hvor de første kampe vil gå i gang. Vi indleder med et gruppespil og afslutter med knockout-kampe. Der vil blive stillet øl-telt op ved banerne, hvor der også vil blive solgt lidt let mad.

Buffet, præmier, livemusik og DJ
Når vi er blevet færdige sidst på eftermiddagen, så åbner Hytten op, hvor der vil være en lækker buffet og overrækkelse af præmier. Udover holdpræmier, vil der også være præmier for turneringens bedste spiller samt bedste mål.

Når spisning er overstået står den på diverse livemusik og DJ og i dagens anledning vil der være nogle særdeles gode priser i baren - bl.a. vil der være 5 øl for blot 100 kr.

Priser:
1 stk. 7-mandshold a max. 10 personer: 750 kr.
1 stk. 7-mandshold a max. 10 personer + 10 madbilletter: 1.500 kr.
1 stk. madbillet: 100 kr.
10 stk. madbilletter: 750 kr.

Bemærk, at hvis I allerede fra starten tilmelder jer med både et hold samt spisning for 10 personer, så er det blot 150 kr. pr. person for turnering samt den efterfølgende spisning i Hytten, hvor der også er præmieoverrækkelse.  

Tilmelding til 50 års Fan Cup. 

Ønsker man hverken at spille eller spise, er det ganske gratis, men vi ser selvfølgelig gerne, at folk vælger at deltage i fællesspisningen.

Der vil være en begrænsning på antallet af hold, så hvis I vil være sikre på at deltage, så er det en god idé at tilmelde jer allerede nu. Skulle der (mod forventning) ikke være udsolgt, vil deadline hedde fredag d. 6. juni. For maden hedder deadline fredag d. 13. juni.

Husk at angive et holdnavn, samt e-mail og telefonnummer på en kontaktperson. 

Der kan også betales ved at henvende sig i baren i Hytten på kampdage.

Vi håber på at se rigtigt mange glade Brøndbyfans denne dag

Brøndby IF 50 års Fan Cup teamet 



11.02.2018 Lyngby BK - Brøndby IF* Superligaen
Kl. 15:00   >  Billetter
18.02.2018 Aab - Brøndby IF* Superligaen
Kl. 15:00   >  Billetter
25.02.2018 Brøndby IF - FC Helsingør* Superligaen
Kl. 15:00   >  Hytten
28.02.2018 FC Midtjylland - Brøndby IF* Superligaen
Kl. 15:00   >  Billetter
04.03.2018 Brøndby IF - OB* Superligaen
Kl. 15:00   >  Hytten