SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Kom i Hytten før kampen mod Aab!  |  INFO om busturen til Horsens på fredag  |  Kom i Hytten til guld-duellen på mandag!  |  Busture til derbyet fra Jylland og Fyn  |  Brøndby Support tager afstand fra vold

Ny struktur af sl (SydSiden Online)

skrevet af Sahl E-mail, Wester Bronx, , 28.05.2017, 11:16

Det er vel nærmest den værste sæson man har valgt at ændre strukturen i, overhovedet ingen spænding om guld og sølv, der er kommet nogle klubber op i ligaen som ingen tilskuere har og nogle af de store klubber har underpræsteret.

Selvom sæsonen var forløbet anderledes, så tror jeg ikke der er en løsning der altid vil sørge for, at der er spænding fra første til sidste runde, der er simpelthen for stort spring mellem klubberne.

Det positive ved den struktur der er nu er at de nederste klubber reelt kan satse lidt mere, da der er mindre risiko for at rykke ud. Da der var 12 hold i ligaen var der 2 direkte nedrykkere og det er en så stor andel, at er man ikke i toppen kan man ikke se bort fra den risiko.
Desuden er der kommet nogle knald eller fald kampe i bunden, de ville have været der alligevel, men nu er man sikker på at de falder på sidste spilledag med de såkaldte playoff finaler.

I toppen er der reelt ikke sket noget, den eneste forandring er at man kun møder hold fra top6, og i f.eks. England kunne det være godt at hver runde indeholdte kampe mellem de bedste klubber, men i DK synes jeg ikke det giver noget. Der er selvfølgelig kampene med BIF og fck, men ellers synes jeg ikke det giver noget ekstra at møde Lyngby eller SE, bare fordi de er i top6.

Så er der problemet med de manglende tilskuere, og det har været oppe at vende utallige gange, og der er ikke nogen der kan finde årsagen, udover at danskerne åbenbart ikke er så interesseret i dansk fodbold. Den manglende spænding kan være noget af det, men f.eks. har Celtic, i en liga med endnu mindre spænding, et snit på 54.000, og det burde være det tætteste man kommer på DK med hensyn til liga og antal indbyggere.

Det er klart at snittet vil falde når man udvider ligaen, især fordi de nye hold i ligaen har grotesk få tilskuere.

Nu er det seneste så også at tv-tallene svigter, eller i hvert fald er faldet markant i denne sæson. Det plejer jo gerne at blive forklaret med mange tv-kanaler og forskellige spilletidspunkter, men sådan har det været i mange år og ingen tal har understøttet det.
Men jeg vil tro at det får ikke mange hen til tv'et for at se en kamp hvor der 3.000 tilskuere, så god er fodbolden heller ikke at den kan trække så meget, det kræver noget stemning omkring kampene.

---
4,4,4,1,2,1,1,2,1,1,7,3,3,2,1,1,1,2,2,2,1,2,2,1,2,6,8,3,3,3,9,9,4,3,4

Synes godt om (1) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
528680 indlæg i 25462 tråde, 12220 registrerede brugere, 305 brugere logget ind(13 registrerede, 292 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^