SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Afsked med Hytten på søndag med livemusik m.v.  |  Bustur til Vejle med kampbillet søndag d. 9/12!  |  Kom i Hytten til kampen mod Hobro på søndag!  |  Kom i Hytten til fredags-kampen mod AGF!  |  Fair Play-samarbejdsmøde om fredelig kampafvikling

En selvfed hyldest (SydSiden Online)

skrevet af Tatamand E-mail, , 24.02.2018, 00:18

Jeg sad og tænkte på vores kære forum, på de ting vi diskuterer, den retorik vi benytter os af i diverse debatter når vi nuancerer hvor fanden vi egentlig står for tiden.

Det virker som om at mange af os har svært ved at finde fodfæste, og jeg er egentlig selv ganske paralyseret omkring det hele....

Lad mig forklare:
I 2004/2005 vandt vi vores seneste mesterskab. Vi har ikke været i nærheden af at være lige så gode siden dengang som vi er netop nu - det ved selv de evigt negative.

Nu står vi så - 13 år efter og har spillet 21 runder af indeværende sæson. Da vi i 04/05 havde spillet tilsvarende antal kampe lå vi nummer 1, men faktisk med 2 point mindre end vi har nu, og en samlet målscore som var 6 mål dårligere.

Så sådan helt matematisk er vi indtil videre bedre end vi var dengang, og det tror jeg simpelthen ikke er gået op for størstedelen af os endnu. Vi er altså pænt skarpe.. Betyder det så at vi absolut SKAL vinde mesterskabet - nej det gør det ikke! For der er et andet hold som har helt uvirkeligt mange point, men de er altså for nuværende kun 3 af slagsen foran os, så vi går en åndssvagt spændende tid i møde.

Kan i huske de sidste 12-13 år? Selv de første 5 år inde i krisen kunne vi stadig ikke forstå at vi blev nødt til at justere selvforståelse og forventninger, og vi var naive hver gang en ny sæson stod for døren..

"Denne sæson bliver vores"..


Fra ovenstående naivitet, til at nå helt derud hvor vi i samlet flok ærligt og redeligt måtte sande at succeskriteriet var at undgå nedrykning og konkurs, er to så forskellige verdener, at det kun er de færreste der igennem et helt liv kommer til på et så personligt niveau at være tvunget til at erkende en ting eller to om hvad de kan tillade sig at forvente.

Jeg kunne egentlig blive ved, men det skal være spiseligt for alle, så her er essensen: Uanset hvad der sker resten af sæsonen, så lad os lige være enige om at vi er tilbage i toppen af dansk fodbold, og at livet som Brøndby fan er helt og aldeles tilfredsstillende for tiden. Spillerne giver os 100% og vi giver dem 100%.. Supra Societatem Nemo

Synes godt om (52) Synes ikke om (3)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
536221 indlæg i 25832 tråde, 12335 registrerede brugere, 354 brugere logget ind(20 registrerede, 334 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^