SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Kom i Hytten før kampen mod Aab!  |  INFO om busturen til Horsens på fredag  |  Kom i Hytten til guld-duellen på mandag!  |  Busture til derbyet fra Jylland og Fyn  |  Brøndby Support tager afstand fra vold

Jan Bech Andersen og Glencore (SydSiden Online)

skrevet af AndreasLoppenthin, , 01.03.2018, 17:49

Hej SydSiden Online,
Det her er mit første indlæg herinde, så jeg håber i bærer over med mig hvis der er nogle skikke jeg ikke helt kender!

Jeg vil starte med at sige at jeg er KÆMPE Brøndbyfan og har fulgt klubben i tykt og tyndt siden min onkel tog mig med til åbningskampen på det nye Brøndby Stadion i 2000.

Jeg synes vi som Brøndbyfans bliver nød til at forholde os til Jan Bech Andersen og den måde han har tjent side penge. Jan bech Andersen har tjent hovedparten af sin formue ved at investere i virksomheden Glencore, der blandt andet driver miner over hele verden. Fornyligt skrev BT at Jan Bech Andersen netop har fået udbetalt op mod 100 millioner i aktieudbytte. https://www.bt.dk/superligaen/broen...nskab-naar-det-gaar-mig-godt-saa

En hurtig søgning på Glencore viser at virksomheden har været indblandet i adskillige lyssky forretninger. https://en.wikipedia.org/wiki/Glencore https://www.theguardian.com/busines...re-child-labour-acid-dumping-row

Det drejer sig blandt andet om:

- I Zambia er Glencore anklaget for skattesnyd og forurening der forsager syreregn og sundhedsproblemer for lokalbefolkningen
- Samarbejde med korrupte og autoritæreregimer som FN har nedsat sanktioner imod
- Været indblandet i vold og trusler mod fagforeningsfolk
- I Columbia er Glencore anklaget for: Brud på menneskerettigheder, ulovlig forurening, korruption, hyring af lejesoldater til at fjerne lokalebeboere fra et område hvor man ønskede at etablere en mine.
- I Congo har Glencore benyttet benyttet børnearbejdere ned til ti år og forurenet floder.
- Glencore har investeret i Vest Sahara der er besat a Marokko, og det er i strid med FN konventioner
- Paradise Papers har afsløret at Glencore har været involveret i korruption i Congo og omfattende skattesnyd i Australien.


Alle disse ting ser jeg som i totalt modstrid med hvad Brøndby står for. Brøndby står for fællesskab og solidaritet, Glencore er en multinationvirksomhed der ikke står tilbage for noget for at øge profit - om det så er korruption, dårlige arbejdsvilkår for arbejdere, skattesnyd, forurening, trusler eller vold. Jan Bech Andersen har tjent sine penge på disse ting, og Brøndby overlever på Jan Bech Andersens penge.

Jeg skriver ikke det her for at vi skal få dårlig samvittighed som Brøndbyfans, men for at høre om der er nogen der synes det samme som mig. Jeg synes der er nederen at Brøndby har en pengemand der står i så skarp kontrast til hvad jeg ser som klubbens værdier og grundlag.

Jeg synes vi som Brøndbyfans skal overveje om der er noget vi kan gøre for at lægge pres på Jan Bech Andersen til at investere sine penge i noget andet.

Men selvfølgelig først efter vi har slået Football Club Midtjylland i aften!!!

---
Ægte brøndbyfans tør være kritiske

Synes godt om (18) Synes ikke om (72)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
528729 indlæg i 25464 tråde, 12221 registrerede brugere, 261 brugere logget ind(17 registrerede, 244 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^