SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Kom i Hytten til kampen mod Esbjerg på søndag!  |  Støt Futsal-holdet i Brøndby Hallen på fredag!   |  Kom i Hytten til Pokalkampen mod SønderjyskE!  |  Kom i Hytten til kampen mod Randers!  |  Kom nemt og billigt til Lyngby på søndag!

95% sikkert NF - hvordan reagere i? (SydSiden Online)

skrevet af Flagskibets connoisseur, , 29.05.2019, 14:14

Jeg bliver simpelthen nødt til at høre, hvad eller rettere sagt, hvem du forventer klubben kan tiltrække som træner? Hvilken stil og hvilken træner ville DU foretrække? En udenlandsk træner kun de færreste kender, der herefter fylder holdet med udenlandske lejesvende?

Du har rigtig meget imod Niels Frederiksen, og særligt hans spillestil. Men hvad er hans stil helt konkret? A-landsholdet spiller sgu ikke possession mere - U21-landsholdet vinder rigtig mange kampe og scorer også ok med mål, hvilket vel aldrig kan være dårligt?

Niels Frederiksen udtalte følgende tidligere på året, i en artikel fra tipsbladet: "Det bliver dels en tur, hvor vi vil arbejde videre med vores taktiske koncept. Da jeg startede i september 2015 arbejdede vi med, at vi være et possession-hold med power og dynamik, og det er vi kommet relativt langt med. Til EM vil der være kampe, hvor vi måske ikke kommer til at have bolden så meget, så vi skal blive dygtigere til at forsvare og spille lidt mere på omstillinger."

Ovenstående virker ikke på mig, som en der er besat af possession. Et hold med power og dynamik virker umiddelbart spændende, og ikke så langt fra det vi kommer fra nu. Og er præmissen, at vi har bolden, men samtig skal udnytte denne boldbesiddelse til noget, istedet for blot at spille den rundt, er det fint med mig.

Ærlig talt, har vi spillet jammerligt hele denne sæson. Meget af vores spil afhang af tilfældligheder - det er ikke en spillestil jeg kommer til at savne. Indrømmet - sidste sæson sprudlede vi - men det er slut nu. De sidste 10-11 måneder har været rent ynk, og det virker som om at den spillestil er så svær at praktisere, at en klub på vores niveau ikke kan tiltrække gode nok spillere.

Så at ændre vores stil til possession med power og dynamik, synes jeg lyder mere tiltagende. Kan vi få en træner, som kan tiltrække de unge danske spillere, som vi alle tørster efter, så er det da et fint valg.

Niels Frederiksen er måske lidt kedelig som person, men det er jo heller ikke fordi Hjulmand sprudler af karisma - Zorniger heller ikke, og da slet ikke i modgang. Retov, ej heller. Men det er måske heller ikke nødvendigt? Vi må kunne finde et match imellem Ståle og Kenneth Andersen - her ser jeg ikke Niels skille sig ud - hverken den ene eller den anden vej.

Synes godt om (5) Synes ikke om (2)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
549643 indlæg i 26380 tråde, 12537 registrerede brugere, 249 brugere logget ind(8 registrerede, 241 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^