SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Lidt underlig situation. Skal vi sælge Schwäbe (SydSiden Online)

skrevet af Iver, , 21.06.2019, 08:48

Schwäbe sluttede stærkt - lige som Kaiser også gjorde.

Nu er Stuttgart så interesseret i Schwäbe, og hvad skal Brøndby så gøre? Schwäbe sluttede stærkt og har vel vænnet sig til Brøndby, efter en sæson i kaos. Gode udspark, og han tager de bolde han skal tage. Er også blevet meget mere sikker på indlæg efter at vi har fået målmandstræner. Schwäbe er kun 24 år, og kan sikkert blive meget bedre. U-landskampe betyder også noget for hans pris.

Hoffenheim har en tilbagekøbsklausul, men de har pt. ikke brug for Schwäbe. Der kunne spekuleres i, at de henter ham tilbage for så at sælge videre til Stuttgart, men det vil betyde at der kommer et mellemled mere på, og hvis Schwäbe skal have en god kontrakt, så er det bedre for ham at blive solgt direkte fra BIF til Stuttgart.

Han har desværre kun 2 år tilbage af sin kontrakt. Så hvis Brøndby siger nej eller sætter prisen for højt, så skal han godt nok slå igennem hvis han skal være mange penge værd om et år. Vil man satse på dette, eller vil det klogeste måske være at sælge ham nu og få 15+ mio. kr. for ham? Så har vi tjent ca. 8 mio. på ham - det er da fornuftigt købmandsskab.

Så skal vi selvfølgelig hente en ny keeper. Hvem det skal være skal jeg ikke gøre mig klog på, men så da gerne Rønnow tilbage. Hvor meget er Rønnow faldet i pris? Kan vi få Rønnow for 15 mio, dvs. ca. samme pris som vi sælger Schwäbe for, så synes jeg vi skal gøre det. Men Rønnow tjener måske for mange penge i Frankfurt, og det er slet ikke sikkert at han er klar til at opgive Frankfurt, slet ikke nu hvor Kevin Trapp sikkert tager retur til PSG.

Synes godt om (0) Synes ikke om (6)
Låst tråd
 

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
575520 indlæg i 27472 tråde, 12724 registrerede brugere, 396 brugere logget ind(8 registrerede, 388 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^