SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Et derby bør ligge i sommerhalvåret  |  Julefrokost i Hytten før kampen mod FCM!  |  Bustur til KMD Cup fredag d. 10/1  |  Ta' med bussen til Århus søndag d. 24/11!  |  Kom i Hytten til kampen mod Esbjerg på søndag!

Et konceptløst hold med en konceptløs træner (SydSiden Online)

skrevet af Lunkne, , 30.10.2019, 23:25

» Hvis nogen skulle være i tvivl om, hvad vi kan uden manden, der har scoret
» halvdelen af vores mål, er svaret: meget lidt.
» Ja, han er med i dag, men enhver kunne se, han ikke var på toppen, og da
» han går ud, er vi lige så farlige som et nyfødt lam.
» Selvfølgelig kommer vi frem til noget, der minder om chancer, men i bedste
» possession-stil spilles de tyndere ved flere afleveringer.
»
» Dette hold sejler rundt uden Kamil, og hvis I ikke skulle være klar over
» det, kan alt ske på mandag, selvom vi møder ligaens svageste hold.
» Enkeltmandsaktioner og de tilhørende genialiteter tager kun et hold så og
» så langt, for der skal i den grad også et stærkt koncept til, og et sådant
» ejer vi simpelthen ikke.
» Det virker tilfældigt, hvad der foregår - hvem der genpresser, hvem, der
» tager løbene og hvem, der laver indlæg, og det giver en rodet chanceløs
» affære, som ender med at blive gabende kedelig at overvære.
»
» Ses i Silkeborg.

Man kan stille sit ur efter, hvornår der dukker et kritisk indlæg op fra dig. Nuvel, et som altid ganske velskrevet og nøgternt indlæg - hvilket jeg altid sætter pris på.

Selvfølgelig er vi afhængige af vores topscorer. Det er jo en fuldstændig gratis holdning. Men der er flere sider af historien mht. hvorfor i dag gik som det gjorde:
- Hedlund skal bruge mange chancer på at score
- Larsson er slet ikke toneangivende nok, og skal ikke forlænges
- Hermansson er stadig usikker på bolden. Man må antage, at den eneste grund til at han er på banen lige pt. skyldes at NF og CV, prøver at polere lorten så meget som muligt, så der dukker en russisk klub op til vinter med 10 mio.
- Generel stor ineffektivitet. Vi kommer bagom deres backs utallige gange, men uden at vi udnytter det. Oftest, kommer bolden ikke engang forbi første mand i Sønderjyske forsvaret

Vi dominere hele første halvleg uden at udnytte det, men som det har været i mange år, har vi meget svært ved at spille 2 lige gode halvege. Dette var også tilfældet inden NF kom til.

Jeg synes ikke det virker tilfældigt, hvem der tager løbene. Frendrup har frihed til at tage nogle løb ind mellem kæderne, hvilket han virkelig gør godt i dag(han spiller generelt som en kæmpe chef derinde). Det samme har Mukthar. Det er tydeligt, at vi gerne vil have vores wingbacks i overlap, så de enten kan udfordre mand-mand, slå indlægget eller gå mod baglinjen. Ikke ligefrem fodboldvidenskab på højt plan, men nu skriver du selv, at du ikke mener der er nogen plan - her er jeg uenig.

Sejler vi uden Kamil? Ikke enig. Kamil var ganske usynlig i dag, men alligvel dominere vi 1. halveg, og spiller efter min mening faktisk ganske god fodbold. Havde vi været lidt mere effektive, kunne kampen være endt 3-1 til os, og der ville være rimelig stille herinde - måske på nær et “bør vi ikke tale om Schwäbe vol. 9”-indlæg.

Jeg tror på en sejr Mandag, men det kræver at vi bliver skarpere foran mål. For nej, vi skal ikke være 100% afhængige af Kamil. Men til at sige, at vi intet koncept har, ingen løbemønstre, spillere der ikke ved, hvad de skal foretage sig på banen, mener jeg slet ikke.

Synes godt om (15) Synes ikke om (4)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
550118 indlæg i 26404 tråde, 12543 registrerede brugere, 265 brugere logget ind(6 registrerede, 259 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^