SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Kom i Hytten til årtiets sidste kamp!  |  Et derby bør ligge i sommerhalvåret  |  Julefrokost i Hytten før kampen mod FCM!  |  Bustur til KMD Cup fredag d. 10/1  |  Ta' med bussen til Århus søndag d. 24/11!

BIF - EfB godt og skidt (SydSiden Online)

skrevet af Cocopops, , 10.11.2019, 19:46

Skidt
Vi laver alt for mange fejl. Ikke nok med, at midtbanen ikke formår at lægge afleveringer og generelt leverer et lavt niveau teknisk, men det er også meget lidt, vi rent fysisk formår at stå imod. Det skal klart forbedres, ellers kan det blive et problem. Der kan man dog glæde sig til Radosevic kommer tilbage, da han om nogen formår at bryde modstanderens spil og bidrage med noget energi og fysik. Der skal vi være glade for, at vores forsvar er solidt pt., og kan stå godt imod. Nogle af de værste syndere er Mensah og Mukhtar, der var helt horrible i dag. Det samme kan siges om Hermannsson. Jeg håber snart, at Tibbling bliver klar til 90 minutter, så han kan overtage Mukhtars plads. De to andre, Mensah og Hermannsson, bør, som jeg tidligere har påpeget, blive smidt på bænken hurtigst muligt og ersattes af hhv. Larsson og Skipper.

Godt
At vi har en vikar for Wilczek, der typemæssigt minder om ham, og som endda kan bidrage med nogle mål. Hvis han fortsætter sin udvikling, kunne han sagtens være en mand, man skulle give en længerevarende aftale.

Desuden fortsætter vi de positive takter i forsvaret. Det er selvfølgelig beklageligt, at vi lukker et mål ind på en dødbold, men det er det, der kan ske, og det kan vel også i høj grad tilskrives Schwäbe, at vi er så sårbare her, når han nægter at gå ud i feltet. Selvom det fremad banen er kritisabelt lige pt., er det alt andet lige et bedre udgangspunkt, at vi har en nogenlunde solid defensiv.

Tibbling er tilbage, og hvor han dog været savnet. Han er naturligvis ikke tæt på at være i gear, men i den korte periode han var på banen, bidrog han med mere, end Mukhtar gjorde i hele kampen. Når han først bliver klar, bliver han en kæmpegevinst.

Synes godt om (6) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
550324 indlæg i 26411 tråde, 12548 registrerede brugere, 199 brugere logget ind(3 registrerede, 196 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^