SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Ta' med bussen til Aalborg på søndag!  |  Bustur til Odense - udvidet til 2 busser  |  Hytten er åben på lørdag!  |  Åbent brev: En sund og veldrevet klub, vores fællesskab  |  Kom i Hytten til årtiets sidste kamp!

Troværdighed (lang) (SydSiden Online)

skrevet af K-man, , 24.01.2020, 10:36

Er et ord eller begreb, der gennem JBA's engagement i Brøndby har været gennemgående i de efterhånden adskillige strategier og finansielle udmeldinger der er kommet gennem de sidste 5 år. Skal man være fræk er det eneste troværdige i disse udmeldinger, at de har vist sig utroværdige.

Man skulle tro at man fra ledelsen/ejerens side havde lært af dette og at man dermed ville komme med et troværdigt børsprospekt. Efter at have tygget mig igennem det, ligner det desværre bare en fortsættelse fra tidligere. Et setup, der er dømt til at fejle i forhold til det udmeldte, med mindre man kan lave et sportsligt mirakel eller får et kæmpesalg.

For 2020 budgetterer man med et underskud på 20-30m, hvilket er betinget af en 3. plads både til sommer og ved næste vinterpause. Man forventer kun en minimal oms. stigning og et transferresultat fra +3 til -7.

Hvis vi forudsætter et transferres. på de -7 sammenholdt med en minimal oms. stigning, vil det betyde at omkostningerne skal reduceres med 15-20m i forhold til 2019. I prospektet nævnes der at det har kostet 5,4m at fyre AZ og Jesper Jørgensen, hvilket vil være en besparelse. De sparede lønkroner på Kaiser/Kamil/Mukhtar vil kunne nå op i nærheden af den resterende besparelse, men det betyder også at der ikke er plads til yderligere lønkroner med mindre der skabes plads i truppen.

Uden nye spillere, der skal erstatte Kamil/Kaiser, tror man realistisk på at man kan opnå en 3.plads. Jeg synes det var svært nok i forvejen, men at basere et budget på den baggrund virker meget usikkert tenderende til det komiske. Opnås, der ikke en 3.plads falder indtjeningen. Vi kan derfor hurtigt komme til at mangle 5-20m alt efter hvad det sportslige resultat bliver og potentielt kigge ind i et resultat på op til -50m. Det eneste der kan redde det vil være en overpræstation som jeg mener en 3. plads i ligaen eller kval til EL gruppespil vil være, et stort salg eller at man øger sponsorindtægterne ved at sælge stadionnavnet.

I prospektet er der blevet givet lovning på 103m og et maks få 156m i kassen. Slutresulatet ender nok et sted midt imellem på 120-130m. De 93m skal dække nuværende gæld ligesom der er allokeret penge til renovering af stadion. Får man ca. 130m i kassen, betyder det en stor risiko for at man om år igen skal optage lån for at få driften til at løbe rundt.

Ud fra prospektet og de forudsætninger, det er baseret på, virker det alt andet end troværdigt på mig og som en meget risikofyldt plan. En plan/prospekt, der er så meget hængt op på sportslig succes skylder man at gå meget mere i dybden med at forklare, hvordan man vil sikre den sportslige målsætning. Jeg mangler i hvert fald meget i at være overbevist om troværdigheden i propektet og jeg frygter at vi om et år står og kigger tilbage på endnu en utroværdig udmelding.

Synes godt om (6) Synes ikke om (5)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
552192 indlæg i 26483 tråde, 12564 registrerede brugere, 205 brugere logget ind(7 registrerede, 198 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^