SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Ny dato på ordinær generalforsamling d. 15/4  |  Aflysning af busture i marts  |  Blomster m.v. fra Brøndby Support til Slimane  |  Indkaldelse til ordinær generalforsamling d. 18/3  |  Kom i Hytten til kampen mod Lyngby!

Startopstilling (SydSiden Online)

skrevet af Ivaninho E-mail, , 03.02.2020, 11:15

» Men du glemmer, at de nævnte klubber med succes også rekrutterer fra deres
» akademier i Afrika,
» Selvfølgelig kan Brøndby også scoute en ung afrikaner, men FCN og FCMs
» grundlag er markant større.

Rigtigt og det er måske i virkeligheden noget som BIF skal dyrke noget. Vi havde i en meget begrænset periode et meget snævert samarbejde med en klub i Sydafrika og det gav os et ungt talent i form af Lebogang Phiri. Så det er op til os selv at udvide vores rekrutteringsgrundlag.

En klub som Ajax, der er kendt for deres talentudvikling har for nylig lavet samarbejdsaftaler i Kina og åbnet et kontor i New York for at udvide deres rekrutteringsgrundlag, i erkendelse af at man må konkurrere med andre midler end de større og pengestærke klubber.

» Man har succes, hvis man kan ramme den rigtige generation som f.eks ‘83 og
» den berømte ‘85 generation. Det er meget begrænset, hvor store talenter vi
» har ramt i perioden 2006-nu

Enig, men man kunne også kigge på de talenter, som vi aldrig nåede at få glæde af. Højbjerg, Vestergaard og AC, som nogle af de mest prominente. Spørgsmålet er om ikke man kunne have overtalt nogle af dem til at blive et par år i Brøndby trøjen, hvis man havde en tradition for at satse på ungdommen. Kunne man f.eks have holdt på en spiller som Nikki Zimling, hvis man havde vist at man ville satse på ham? Kunne man have undgået at Stryger rykkede til FCN, hvis man havde imødekommet hans lønkrav? Ville det i sidste ende ikke have været bedre at forlænge, lidt dyrt, med Stryger frem for at slippe ham gratis og hente en dårligere, dyrere erstatning ind?

Er dog enig at man ikke kan sætte et halvt hold af MC talenter og forvente at være top-3 materiale.

» Samuel Mraz var 22, da han blev hentet en alder, hvor man ikke er et talent
» mere.

Nej han er ikke et talent, men en ung spiller med udviklingspotentiale og det er vi også nødt til at kigge på. Hvis man kan tage en halvgammel Wilczek fra glemslen i italien og gøre ham til et salgsobjekt i en alder af 32, så må man også kunne gøre det med større gevinst på nogle yngre spillere.

» FCN henter jo også etablerede spillere, men derfor er deres hold stadig
» hamrende urutineret.

100% rigtigt. Derfor kan man også se, de sæsoner hvor de har haft størst success har været hvor de har haft nogle rutinerede ledere til at guide de unge spillere. Nikolai Stokholm og Patrick Mtiliga for at nævne nogle.

Ligeledes havde AaB i deres mesterskabssæson, Thomas Augustinussen, Rasmus Wurtz, Kasper Risgaard, Lasse Nielsen, m.fl. at læne sig op ad, hvilket bare understreget at man har brug for de rutinerede lederskikkelser så de unge spillere kan få ro til at udvikle sig.

» Korrekt, men det er stadig ikke hugget i Jellingestenen, at de fleste
» Mc-spillere kan blive gode superliga-spillere:

Enig. Kunsten er at skille de gode fra de mindre gode, men det kommer sikkert til at koste nogle kontrakter til de mindre gode også, så man har det rette vurderingsgrundlag over tid. Det er også fint med mig, hvis man til gengæld kan slippe for flere Erceg/Schwäbe/Gammelby indkøb. Hvis det er niveauet kan man lige så godt give nogle af de unge chancen.

» Men det er stadig en dyrere model. Jeg ved ikke, om det er udnyttelse for
» omvendt hjælper man også nogle mennesker ud af ekstrem fattigdom.

Læs: Lebogang Phiri ;) - desværre fik vi jo ikke nogle transferpenge for ham, men det bør være målet fremadrettet.

Synes godt om (0) Synes ikke om (1)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
552686 indlæg i 26510 tråde, 12568 registrerede brugere, 184 brugere logget ind(5 registrerede, 179 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^