SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Ny dato på ordinær generalforsamling d. 15/4  |  Aflysning af busture i marts  |  Blomster m.v. fra Brøndby Support til Slimane  |  Indkaldelse til ordinær generalforsamling d. 18/3  |  Kom i Hytten til kampen mod Lyngby!

Jeg glæder mig til det bliver søndag. JA, KOM SÅ I GANG! (SydSiden Online)

skrevet af c4300 E-mail, , 15.02.2020, 08:15

» Vinterpausen er endelig forbi, og nu ruller bolden igen. Og jeg glæder mig
» ret meget i år, fordi foråret bliver spændende at se. Det kræver måske en
» vis form for optimisme, hvis man som Brøndby-fan skal finde den store glæde
» frem, og så alligevel ikke.
»
» Vi er ikke Brøndby-fans fordi holdet vinder og vinder. Vi er Brøndbyfans
» fordi vi har valgt Brøndby IF som vores hold og fællesskab, og det er det
» uanset om Brøndby spiller om medaljer eller kæmper om at overleve i
» Superligaen. For vi er Brøndby.
»
» I år er Brøndby ikke favorit til en medaljeplads. Faktisk kan top-6 snildt
» komme i fare, men det er vilkårene. Mukhtar, Kaiser og talismanden Kamil
» Wilczek er væk, men vi stiller jo stadig med 11 mand, og det bliver en
» spændende prøve for holdet. Jeg er i hvert fald sikker på, at vi får masser
» af spilletid til vores talenter. Og det er en vej vi bliver nødt til at gå
» i Brøndby IF. Det er selvfølgelig ikke optimalt, at de unge ikke kan blive
» spillet ind på et hold i balance og fyldt med selvtillid, men så må der
» kæmpes tilsvarende hårdere.
»
» Her har vi fans også en opgave. På og udenfor stadion. Vi kan tage
» nej-hatten på og synge klagesange, eller vi kan tage ja-hatten på, og med
» oprejst pande gå ind til forårssæsonen. Fortsætte med at bakke holdet og
» klubben op, og frem for alt må vi være tålmodige med holdet, og ikke
» straffe spillerne når de ikke rammer dagen. For der kommer alligevel ikke
» andre spillere til, og specielt de unge skal nogen gange have mere tid og
» flere chancer. Husk på, at vi i 00'erne også opnåede lidet flatterende
» placeringer som nr. 6 og 8 i Superligaen, men alligevel er der flere
» spillere fra dengang der efterfølgende har klaret det godt. Daniel Wass er
» måske det bedste eksempel. Det kan ske igen.
»
» Jeg kan egentlig bedst lide når vi spiller med om guldet. Det er også
» drømmen, at det kommer til at ske igen en dag. Men det kan tage tid - bare
» spørg i Liverpool, om de i 1990 havde regnet med at der skulle gå mindst 30
» år før de igen ville kunne stå med mesterskabspokalen. Det bliver bare
» heller ikke i år, men til gengæld kan vi drømme om at se et talent slå
» igennem. Det SKAL klubben blive bedre til, og det kan ske allerede i
» foråret.
»
» Odense ude er ikke den nemmeste start for holdet, men kampen kan måske vise
» om vi har et lysende talent eller to på vej. I efteråret var der en del
» spilletid til Frendrup, og også flere kampe for Jesper "Jobbe" Lindstrøm,
» Anton Skipper og Peter Bjur. I træningskampene har der været spilletid til
» Anis Slimane, Mads Hermansen, Andreas Bruus og Emil Staugaard. Rezan Corlu
» må vi dog vente lidt med at nyde i Brøndbytrøjen.
» Mit bud på en startopstilling i Odense:
»
» Schwäbe
» Gammelby - Rosted, Maxsø, Jung, Mensah
» Frendrup - Vigen
» Slimane
» Hedlund - Mraz
»
» På bænken finder vi nok bl.a. Uhre, Jobbe, Tibbling, Bruus, Bjur, Staugaard
» og Hermansen.
»
» Det er ikke noget superhold, men et hold med masser af talent og en del
» ubekendte. Det hold skal vi da bakke op om. Tænk hvis et talent virkelig
» slår til. Tænk hvis vores forsvar kan lukke af og vise mere stabilitet.
» Tænk hvis Gammelby slår til som målfarlig eller chanceskabende wingback. Og
» tænk, hvis Mraz viser sig at have lige så stort potentiale som Wilczek i
» sin tid havde. Vi vil elske det. Det er ikke givet at det sker, men det
» skal i hvert fald ikke være pga. af os fans på stadion og i cyberspace at
» det ikke sker.
»
» Så jeg glæder mig. Når ungerne ser noget blåt og gult synger de spontant
» "Brøndbydrengene i gul og blå", og når de puttes vil de høre
» 80'er-klassikeren "Vi er Brøndby" eller Bukkake Humor Polizei med
» "Hjerterne er gule, sjælen den er blå". What's not to like? Vinterpausen er
» slut - kom nu søndag. Forza Brøndby IF.

Chancen for aflysning i morgen pga vejret er desværre realistisk. Sorry to say.

Synes godt om (2) Synes ikke om (4)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
552696 indlæg i 26510 tråde, 12568 registrerede brugere, 147 brugere logget ind(4 registrerede, 143 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^