SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Generalforsamling udskudt indtil videre  |  Ny dato på ordinær generalforsamling d. 15/4  |  Aflysning af busture i marts  |  Blomster m.v. fra Brøndby Support til Slimane  |  Indkaldelse til ordinær generalforsamling d. 18/3

Offensiv nedtakt (SydSiden Online)

skrevet af Lunkne, , 19.02.2020, 15:12

» Vild kamp i søndags, og at vi kunne trække os sejrrigt ud, havde de
» færreste vel regnet med inden kampen.
» NF havde sat holdet rigtig godt op defensivt, hvor jeg på intet tidspunkt
» var synderligt nervøs for, at OB scorede. Schwäbe stod også en god kamp, så
» også her er der gode ting at tage med.
» Anis Ben Slimane var i mine øjne den helt store oplevelse sammen med Lasse
» Vigen. Slimane spillede som om, det var ham, der var kampjubilar og ikke
» Jung - jeg tror virkelig, vi har en stjerne i svøb her.
»
» Når det er skrevet, så mener jeg, vi bør kigge på, om vi har rykket os
» offensivt hen over den vinterpause, der, ikke overraskende, gik helt
» forrygende iflg. trænere og spillere.
» Jeg har set kampen mod OB igen, og én ting er, at OB uddelte gratis
» vouchere til mål, så vi kunne tage hjem med 0-2, men noget andet er, at vi
» stort set ikke har ét gennemspillet angreb.
» Slimane kreerer noget, der minder om noget ved 0-2, og Uhre har en
» friløber, han skal score på, men det er også dét - 0-1 målet, vil jeg ikke
» engang tage med.
»
» Det er for mig helt tydeligt, at vi ikke længere har nogen til at kreere
» det uventede, men det er omvendt meget svært at forlade sig på at være så
» svineheldige, som vi var offensivt i søndags.
»
» "Konceptet" ser offensivt stadig ud til at være lange dropbolde ned til
» hjørneflaget, men problemet opstår, når der kun er to mand inde i boksen,
» og én af dem ikke altid er Mraz, fordi han har en tendens til at trække op
» i banen. Det kan han så lære ikke at gøre, kan man sige, men det ændrer
» ikke på, at vi har meget lidt at skyde med i front, og at der ikke har
» været tegn på bedring i nu syv måneder.

Enig et lang stykke. Slimane bliver rigtig spændende - believe the hype! Råmaterialet er der helt bestemt. Manden er så uforudsigelig og uortodoks, og kan gøre det uventede. Er i øvrigt vild med, at han tør tage de svære dueller nede i frimærkerne. Han er farlig især i det rum mellem angriber og midtbane, men er heller ikke for fin til at hjælpe med at rydde op nede i forsvaret. Vil ikke helt betegne ham som 10'er. Måske nærmere felt-til-felt midtbanespiller. Håber vi holder fast i den samme midtbanekonstellation, og at de ikke laver en klassisk Brøndby, og ikke følger den gode præstation op næste gang.

Men OB kampen diskvalificere sig selv, i forhold til at bedømme, hvordan Nillers koncept udfolder sig. Banen var noget af det værste, jeg længe har set. Spillerne skøjtede jo rundt. Umuligt at få rytme i spillet. Vi vandt en grim kamp, som ligeså godt kunne være gået OB's vej, og jeg var vild med det. Jeg husker de sidste mange år som Brøndby fan, at man ALDRIG kunne være sikre på de 3 point. Så at vi vinder en uskøn relativt lige affære med 2-0, gør mig intet.

Niels skal stå sin prøve i løbet af foråret. Jeg håber, at man kommer til at se presspillet udfolde sig mere. Det er også mit håb, at vores midtbane kan få lidt mere frihed til at bevæge sig rundt i mellemrummene og siderne, hvor Frendrup så skal fungere som ankeret inde i midten.

Jeg må sige, at jeg er vildt spændt på fremtiden i vores klub. Hvis de unge griber chancen, og fortsætter den gode udvikling, kan det blive rigtig godt.

Synes godt om (3) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
553103 indlæg i 26538 tråde, 12575 registrerede brugere, 88 brugere logget ind(0 registrerede, 88 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^