SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Generalforsamling udskudt indtil videre  |  Ny dato på ordinær generalforsamling d. 15/4  |  Aflysning af busture i marts  |  Blomster m.v. fra Brøndby Support til Slimane  |  Indkaldelse til ordinær generalforsamling d. 18/3

Dit forslag er dybest set oliesheik-modellen :-) (SydSiden Online)

skrevet af VivaBrøndby, , 06.05.2020, 22:10

» Som jeg læser dit indlæg argumenterer du for oliesheik-modellen, hvor en
» uforholdsvis velhavende investor overtager klubben, ansætter en top træner
» og indkøber spillere, som er markant bedre (og dyrere) end FCK og FCM kan
» matche.
»
» Kunne det virke?
» Har man penge nok vil den model nok kunne virke, også i Brøndby. Det er
» sket mange gange over de sidste 10-15 år i andre ligaer. F. kes. i PSG, som
» var en midterklub indtil den blev overtaget af olie-millardærer fra
» mellemøsten, hvorefter de totalt distancerede Lyon, Bordeaux, Marseilles,
» osv. Omkring år 2000 hev Lyon mesterskabet hjem gang på gang og var fast
» inventar i Champions League. 10 år senere bragede PSG til tops (via
» økonomisk doping) og har siden vundet stort set hvert år.
»
» Så ja, BIF ville sagtens kunne gøre det samme ved FCK og FCM, hvis de
» pludselig havde et budget på niveau med en topklub i Belgien eller en
» midterklub i bundesligaen, kombineret med en dygtig træner. Hvis BIF's
» budget til spillere, transfers og akademi var 2-3 gange FCK/FCM, så ville
» de to klubber højst sandsynligt lide samme skæbne, som Lyon gjorde i
» Frankrig. De vil være afskåret fra mesterskabet, afskåret fra at få flest
» TV penge (via mesterskabet), afskåret fra at snuppe de bedste franske
» spillere, afskåret fra let adgang til Europæiske turneringer (fordi de
» altid er bag PSG), osv. Dermed er der stor sandsynlighed for at
» forretningsmodellen ville kollapse i f. eks. FCK, hvis de pludselig reelt
» var afskåret far ChL og fik længere vej til Europa League.
»
» Er det rationelt?
» Her er svaret nej. Modellen ville, efter min bedste overbevisning, give
» dundrende underskud for en ny investor, både på kort og lang sigt. Der er
» ganske enkelt ikke nogen rationel forretning i at investere markant MERE i
» fodbolden ned FCK gør nu (hvilket er det som kræves under den model du
» foreslår).
»
» Er planen realistisk?
» Her er svaret også nej. Hvem er det lige, som skulle være interesseret i at
» brænde gode penge af i lille Danmark, uden udsigt til at tjene dem hjem
» igen?
»
» Her kan der reelt kun være tale om rigmænd med passion for fodbold eller
» olie-sheiker, som skal have plejet deres ego eller hvidvasket deres
» tvivlsomme ry (efter diverse overtrædelse af menneskerettighederne, osv.).
» Til det formål er Brøndby ikke en særlig brugbar vare. Vi er ikke
» tilstærkkelig kendt og vi er ikke en klub i en af de store ligaer, i et af
» de store lande. Alle de virkelig store investeringer er enten lavet af
» millardærer fra mellemøsten og asien i fodboldklubber i de store ligaer
» (England, Tyskland, Frankrig, osv.) eller af lokale passionerede
» millardærer, også primært i de store lande. I Danmark er Jan Beck et
» eksempel på det, men han ønsker nok inderligt, at det var en god
» forretning...
»
» Hvad er så realistisk?
» Vi kan godt på sigt få nye investorer ind, enten som supplement til Jan
» Beck eller som erstatning. Men, lige pt. er det virkelig op ad bakke, fordi
» vores regnskaber og track-record tydeligt viser at Brøndby IF er en
» ualmindeligt dårligt drevet forretning. Så nøglen til at få investorer ind
» er paradoksalt nok, det dimentralt modsatte af det du foreslår.
» Vi skal IKKE slå et stort brød op og satse i jagten på FCK/FCM. Vi skal i
» stedet fokusere på, hvordan vi bliver dygtigere på alle parametere for DE
» SAMME (eller færre) PENGE. Før vi gør det kommer der ikke nye investorer
» til, og det kommer til at tage tid og tålmodighed.
» Så isoleret set kan du have ret i den nuværende strategi ikke i sig selv
» vil blæse os forbi FCK de næste par år. Men det er heller ikke meningen.
» Pointen er at få styr på vores egen butik, vores egen forretning, så vi
» derudfra kan bygge på.
»
» Det vi helt sikkert ikke skal gøre er det du repræsentere med dit indlæg.
» Blive utålmodige, desparate og gribe ud efter luftkasteller i jagten på
» hurtig success, som i de gamle dage. Jeg husker dem også og jeg ønsker dem
» også tilbage, men metoden er desværre det lange seje træk. Det er præcist
» det vi har forsømt at gøre de sidste 15 år, så nu skal vi holde fast i CV's
» retning og så glemme drømmene om store, hurtige penge og succes skabt
» gennem økonomisk doping.

Tak for dit indspark :)

Det er faktisk ikke oliesheik-modellen jeg prøver at argumentere for.

Det er i mine øjne ikke et ønskeligt scenarie. Vi skal ikke være legetøj for en sheik eller russisk oligark.

Det kunne potentielt helt sikkert ødelægge klubben. Et eksempel på en sportsklub det gik galt for herhjemme var Slagelse Håndbold. De fik en eller anden investor (en dansker var det vist). Vandt det hele, blev europas bedste og havde masser af tilskuere.

Så forsvandt pengemanden, og så gik det bare nedad bakke. Og den vej skal vi ikke gå.

Vi skal heller ikke have en investor som henter et eller andet kæmpe trænernavn som slet ikke forstår klubbens DNA, og som bare henter spillere, som reelt er for store til at være i klubben.

Til gengæld går jeg ind for, at vi får en investor som gerne vil forstå klubbens sjæl og kultur. Eller måske oven i købet allerede følger klubben.

Han/hun må hellere end gerne (synes faktisk at de SKAL) beholde Niels Frederiksen og Carsten V for de skal have lov at bygge videre på det der er sat i gang.

For vi skal fortsætte vore nye fokus på at skabe talenter. Det giver indtjening, og det er en succes for hele klubben, når vi selv kan skabe talenter. Det er fedt for tilskuerne og hele fortællingen om Brøndby.

Det pengene så skal bruges til er det ekstra - flødeskummen på toppen som gør det helt lidt sjovere. Så vi kan hente den kaliber af spillere, som FCK i øjeblikket bare snupper fra os.

Det skal stadig være gode køb, som kan sælges videre. Joronen fra FCK kunne vi eksempelvis have hentet. eller en Robert Skov. Joronen bliver sikkert solgt for en god slat penge, og Skov har allerede tjene sig ind flere gange.

Og så kunne det være en investor som vil investere i endnu bedre træningsfaciliteter, reparationen af Sydsiden, mere parkering, endnu bedre forhold for talenter.

Altså ting som optimerer det nuværende set-up, og samtidig giver os endnu bedre muligheder sportsligt.

Så vi skal fortsætte det lange seje træk, som er sat i gang. Men for at løfte os et skridt højere (så vi kan begynde at lege med FCK - og komme i gruppespil) - så kræver det i mine øjne flere penge.

Penge som også skal investeres fornuftigt.

Hvis den model kan realiseres, så tror jeg vi kan hente FCK.

Synes godt om (2) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
553014 indlæg i 26531 tråde, 12575 registrerede brugere, 92 brugere logget ind(2 registrerede, 90 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^